Fysioterapeut Heidi Holm

Fysioterapeut
Heidi Holm

Heidi Holm | Ekspert i optræning efter kejsersnit & behandling af arvæv
Heidi Holm | Ekspert i optræning efter kejsersnit & behandling af arvæv
Heidi Holm | Ekspert i optræning efter kejsersnit & behandling af arvæv
Heidi Holm | Ekspert i optræning efter kejsersnit & behandling af arvæv
Heidi Holm | Ekspert i optræning efter kejsersnit & behandl

Min gæst er jordemoder Winnie Elholm fra Den Gode Behandling.

Podcasten handler om de ting, der er særligt relevant i forhold til amning, når du er kejserinde. 

Lyt til podcasten her. 

Denne episode handler om arvæv efter kejsersnit.

Min gæst er fysioterapeut Anne-Marie Jensen, som er arvævsnørd og forfatter til bogen “Fertilitet og Fysioterapi”.

Vi taler om grundene til, at det er vigtigt at du behandler dit ar – hvordan du kan komme i gang med det, og hvad arvæv betyder for en næste graviditet.

Denne snak er også relevant for dig der har født ved kejsersnit for flere år  siden, da det aldrig er for sent at gå i gang med at behandle sit ar.

Lyt til podcasten her. 

Denne episode handler om vores vejrtrækning, og hvorfor den er vigtig at forholde sig til i forbindelse med fødslen ved kejsersnit.

Vejrtrækningen har haft dårlige betingelser fra slutningen af graviditeten og i tiden lige efter operationen. 

Den er et meget vigtigt element i den tidlige genoptræning, både i forhold til aktiveringen af mavemusklerne, bækkenbunden og som en del af behandlingen af arret.

Alle nye mødre har brug for at skabe ro i deres nervesystem i hverdagen med en lille ny, som tager fokus – hertil er vejrtrækningen et fantastisk redskab.

Min gæst er fysioterapeut Lotte Paarup, som er åndredrætsterapeut og forfatter til bogen “Når kroppen siger fra – Tag kontakten igen”. Lotte er selv kejserinde x 2, og fortæller også om, hvordan hun brugte åndedrættet aktivt efter sine fødsler.

Lyt til podcasten her. 

Louise er mor til 3. Første barn blev født ved et akut kejsersnit, og efterfølgende har Louise haft to vaginale fødsler.

Det er en drøm for rigtig mange kejserinder. Faktisk en drøm, der går i opfyldelse for ca. 50 % af de kejserinder, der prøver kræfter med en vaginal fødsel efter deres kejsersnit. En statistik, som nok godt kunne blive højere, hvis du spørger mig.

Vi kommer vidt omkring i denne snak, og bl.a. også ind på den følelsesmæssige ambivalens, som kan opstå i kølvandet på et kejsersnit.

Lyt med og hør Louises ærlige beretninger og tanker.

Lyt til podcasten her. 

Camilla er mor til 3. Alle tre børn er forløst ved kejsersnit. De to første ved akutte kejsersnit, og den tredje ved planlagt kejsersnit.

Første fødsel var faktisk planlagt som en hjemmefødsel. Hør hvordan de tre fødsler var vidt forskellige, og hvordan de også gjorde forskelligt indtryk på Camilla.

”Døren er åben” for en baby nr. fire. Vi snakker også om behovet for forberedelse til kejsersnit, hvordan det er forskelligt alt efter om det er akut eller planlagt.

Lyt med og hør Camillas ærlige og meget nuancerede beretninger

Lyt til podcasten her. 

Mette er mor til en lille søn på 7 mdr. Inden Mette overhovedet blev gravid, havde hun forstillet sig at HVIS hun skulle føde engang, så ville det blive ved kejsersnit. Hør Mettes fortælling om at ”ønske sig” et kejsersnit, til at ændre  mening og gå ind i den vaginale fødsel, og ende med ”drømmefødslen”.

Vi snakker også om, hvordan vi kan bruge vores fødselserfaringer i en fødeplan til den næste graviditet, for den ønsker Mette sig inden så frygtelig længe.

Lyt med og hør Mettes meget åbne og ærlige beretning.

Julie er mor til en datter på 2,5 år, som er født ved et planlagt kejsersnit. Og sådan havde Julie faktisk altid forestillet sig, at det skulle være, men turde næsten ikke sige det højt af frygt for at møde  ”kejsersnit-politiet”.

Men hvordan forbereder man sig på et planlagt kejsersnit? Vi snakker også om de store mor-følelser, om det at lande i moderskabet,  om ”babyblues” og meget mere.

Og så kan du høre hvordan Julie forholder sig til en evt. næste fødsel med disse erfaringer i bagagen.

Lyt med og hør Julies meget ærlige og åbne beretning.

I dette afsnit taler jeg med jordemoder og psykoterapeut Nina Brændgaard om de voldsomme, svære, overvældende og/eller decideret traumatiserende fødsler ved kejsersnit.

Hvornår er man ”bare” ked af det, og hvornår er det blevet et traume?

Og endnu vigtigere, hvordan arbejder du med din oplevelse, så den kan ”lande et sted” hvor du ikke bliver ked af det, hver gang du tænker på den?

Et kejsersnit ER ret overvældende for de fleste, men langt fra alle føler sig traumatiserede af oplevelsen. Heldigvis.

Lyd med og hør nuancerne, og også om, hvordan behandling af dit ar kan gøre en masse godt for en voldsom fødselsoplevelse.

At blive født ud gennem maveskindet er en anden oplevelse for baby, end at blive født vaginalt.

Eller sagt med andre ord – ved et kejsersnit bliver barnet trukket til verden, og ved en vaginal fødsel, bliver barnet presset til verden.

Og begge dele har ”konsekvenser” i barnets nervesystem, men heldigvis ikke noget, der ikke kan afhjælpes efterfølgende.

I dette afsnit taler jeg med Osteopat Didde Thorsted, som fortæller hvordan disse konsekvenser kan komme til udtryk hos baby.

Didde er medejer af Q-klinik, og har specialiseret sig i at hjælpe babyer med bl.a. maveproblemer, uro/dårlig søvn, sutteproblemer eller ”hæs vejrtrækning”.

Hun fortæller, hvordan forældre selv kan hjælpe deres baby og om babys tarmsystem, og hvordan tarmens funktion har stor betydning for barnets trivsel. Uanset hvordan det er født!

Lyt med og blive klog på hvilke ting der kan være givende for din ”kejsersnitte”, hvis
han/hun døjer lidt med maven, amningen eller måske helst kun vil amme på det ene bryst.

Lyt til podcasten her

Podcasts jeg har deltaget i

Forældreskabelsen er en podcast under FOF Århus. Jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane er vært. I denne podcast taler vi (naturligvis) om kejsersnit. 

Lyt til podcasten her

I denne podcast af Anja Bay fra Smertfri Fødsel kan du høre, hvorfor jeg har specialiseret mig i at hjælpe kejserinder, 

Lyt til podcasten her. 

Kejsersnit er en stor operation, idag føder ca. hver femte kvinde ved kejsersnit. Og bagefter, hvad så? Hvor lang tid tager det at komme sig efter et kejsersnit og er der forskel på den genoptræning, der anbefales, for kvinder der har født ved kejsersnit?

Hvordan reagerer nervesystemet på en operation? Det og mange andre emner tages op I det her afsnit, hvor Jordemoder og sygeplejerske Rikke Farnum taler med fysioterapeut Heidi Holm, der er indehaver af Mit Kejsersnit.

Lyt til podcasten her. 

Heidi Holm | Ekspert i optræning efter kejsersnit & behandling af arvæv
Heidi Holm | Ekspert i optræning efter kejsersnit & behandling af arvæv
Heidi Holm | Ekspert i optræning efter kejsersnit & behandling af arvæv

Hold øje med fanen "hold & events"

Her finder du bl.a. barselscafé, holdtræning og andre ting, jeg laver i efteråret 2024.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Her fortæller jeg bl.a. om, hvorfor du måske har ondt i ryggen, og hvordan du kan behandle dit ar.