Fysioterapeut Heidi Holm

Fysioterapeut
Heidi Holm

Guldkorn fra kejserinde til kejserinde:
Life hacks du vil elske

I efteråret 2021 lavede jeg en spørgeskemaundersøgelse blandt kejserinder om, hvilke informationer de fik efter deres fødsel, og hvilke informationer de gerne ville have haft.

Jeg spurgte også kejserinderne, om der var et godt råd, de gerne ville give videre til andre kejserinder. 
De guldkorn finder du herunder.   

Læg en plasticpose med et håndklæde ovenpå, i din sofa/stol & måske i sengen.

Så du let kan glide frem/tilbage, når du skal flytte dig ind/ud eller op/ned. Dette trick er virkelig brugbart i den første tid.

Hvis du har baby liggende i en ”bedside crib”, kan du med fordel lægge ham/hende på et håndklæde, så du let kan trække ham/hende til dig om natten. Særligt i den første uge eller to, er det svært at bevæge sig rundt i sengen. Få gerne hjælp fra din partner. 

Sørg for at have hjælp i huset de første 2-4 uger. Hjælp betyder, at du kan hvile dig og derved hurtigere genvinder dit overskud.

Hvis din ammeopstart er svær, så søg ammerådgivning – hellere for tidligt eller for sent.

Hvis dine mælkekirtler stopper til, er en elektrisk brystpumpe en fantastisk løsning.
Den kan lejes i babybutikker og nogle gange hos private jordemødre.

Hav mad i fryseren, der bare skal varmes. Alt, der kan gøre din hverdag lettere, er guld værd. Du kan ønske dig lidt mad til fryseren som barselsgave af f.eks. familie, venner eller naboer.

Tyg tyggegummi for at hjælpe din fordøjelse i gang.