Fysioterapeut Heidi Holm

Fysioterapeut
Heidi Holm

Hvem er Heidi Holm?

Jeg hedder Heidi Holm, jeg er født i 1972, gift med Tomas og bor i Roskilde med min familie.

Jeg er mor til Anton (født ved akut kejsersnit i 2005) og Kaisa (født vaginalt i 2008).

Jeg er uddannet fysioterapeut fra Skodsborg Fysioterapiskole i 2002, men allerede inden jeg blev fysioterapeut, havde jeg stor interesse for træning.

Jeg har siden min barndom været en ”sportspige” med baggrund i gymnastik.

I dag er jeg mere alsidig i min træning og dyrker både gymnastik, CrossFit, trailløb og issvømning.

Jeg har altid interesseret mig for kroppen, været fascineret af den, og i det hele taget elsket bevægelse. Det ledte mig til USA, hvor jeg uddannede mig til aerobicinstruktør og personlig træner, da jeg var 18 år gammel.

I mange år trænede jeg på eliteniveau, men det var formidlingen og undervisningen af træning, jeg elskede allermest. Det er det stadig!

Det at se folk lykkes med noget, de før synes var svært, opleve deres glæde ved bevægelserne, se deres fremgang og hylde deres indsats.

Heidi Holm | Ekspert i optræning efter kejsersnit & behandling af arvæv

Mit hjerte banker for kejserinder

Ikke en fys, der står ved en briks hele dagen

I 7 år var jeg en del af NIKE Danmarks team af fitnessprofessionelle, som lavede uddannelse og inspirationskurser for hele landets gruppetræningsinstruktører og personlige trænere. Det var super spændende og bragte mig til udlandet som presenter flere gange.

Derfor lå det nok lidt til højrebenet, at jeg skulle være fysioterapeut, men ikke den type fys, som ”står ved en briks hele dagen”.

Jeg ville lave træningsterapi, og så snart jeg var færdiguddannet, tog jeg en amerikansk videreuddannelse som korrektionstræner med fokus på rygproblemer.

Det var her, jeg for alvor forstod vigtigheden i at se ”det hele menneske”.

En skade er ikke bare en skade

En skade har en fysisk, en psykisk/emotionel og en social komponent. Skal en skade rehabiliteres, og skal den enkelte komme 100 % i mål, skal alle områder afdækkes/respekteres.

Det er den tilgang, jeg har til optræning efter graviditet og kejsersnit.

I de senere år har jeg taget adskillige kurser og certifikationer inden for mange typer af træning/genoptræning, men også coaching, ernæring, neurologi og smerteadfærd.

Alt sammen elementer, der i dag er udgangspunktet i den optræningsmetode, jeg har lavet til dig som kejserinde.

Siden 2010 har jeg stort set ikke lavet andet end at beskæftige mig med optræning og arvævsbehandling efter kejsersnit.

Jeg har tusindvis af kejserinder på erfaringen, mange maver under mine fingre og lige så mange fødselshistorier i mine ører.

(*) Indholdet på denne hjemmeside er udelukkende beregnet til orientering og undervisning. Kontakt læge for lægehjælp, behandling eller diagnose. Alle resultater beskrevet på siden er individuelle og op til den enkelte at opnå. Udtalelser fra tidligere kunder er baseret på deres erfaringer og kan ikke garanteres.

© Alle Rettigheder forbeholdt Heidi Holm & Mit Kejsersnit | Webdesign af Camille Viktoria