Fysioterapeut Heidi Holm

Fysioterapeut
Heidi Holm

Barselscafé om kejsersnit og tiden efter

Den 6. december kl. 10.30-12.30
på Haraldsborgvej 16, 4000 Roskilde

Denne barselscafé handler om alt det, der er godt at være opmærksom på efter en fødsel ved kejsersnit.

Jeg er selv kejserinde og har siden min fødsel i 2005 brændt for at hjælpe kejserinder godt på benene igen. For det kan være noget af en kolbøtte ind i moderskabet.

Langt de fleste mødre, der føder ved kejsersnit, oplever at stå meget alene med de tanker/bekymringer, der kan følge i kølvandet på at gennemgå en stor operation.

Selvom hvert femte barn fødes ved kejsersnit, er information om tiden efter et kejsersnit en mangelvare.

Det kan let gøre os bekymrede eller for den sags skyld tilbageholdende med bevægelse/træning, og det er faktisk det værste vi kan være.

Oplægget handler bl.a. om, hvordan du kommer trygt i gang med genoptræning efter operation, på en måde så nervesystemet føler sig tryg ved at bruge musklerne. Vi kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt at behandle sit ar.

Der vil være tid til spørgsmål, og du er velkommen uanset om det er 5 uger eller 5 mdr. siden.

Du er også meget velkommen, hvis du er gravid og vil være godt forberedt – HVIS nu din fødsel bliver ved kejsersnit. Det ved vi jo aldrig.

Baby er selvfølgelig velkommen.

Max 8 pladser.

Tilmelding er bindende, og købet returneres ikke ved afbud eller udeblivelse.

Jeg glæder mig til at se dig

Pris: 75 kr.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Her fortæller jeg bl.a. om, hvorfor du måske har ondt i ryggen, og hvordan du kan behandle dit ar.